Odd Fellow palæets historie

Det Bercentinske Palæ

Odd Fellow Palæet har ikke altid heddet således.
Da Palæet stod færdigt i 1755, hed det Det Berckentinske Palæ efter den første ejer af Palæet, Grev Christian August von Berckentin. Han nåede dog kun at bo i sit Palæ fra 1755 til sin død i 1758. Derefter overgik det til hans datter, Louise Von Plessen. Hun ønskede dog ikke at bo dér så det blev solgt for 40.000 rigsdaler til den dansk/tyske greve Heinrich Schimmelmann.
Således kom stedet til at hedde Det Schimmelmanske Palæ frem til 1884. Heinrich Schimmelmann var en prominent herre, der ejede et stort sukkerraffinaderi og desuden købte han statens plantager i Vestindien, hvor han også stod for transporten af slaver fra Ghana til De Vestindiske Øer og blev hurtigt én af nordens rigeste mænd. Da han døde i 1782 overtog hans søn, Ernst Schimmelmann det Schimmelmanske Palæ i Bredgade. Denne var til gengæld med til at ophæve slavehandlen i Danmark og rådede på en måde bod for sin fars forretninger hermed. 

Schimmelmann

Palæet har altid været åbent for både kongelige og festligt selskab. Da Christiansborg brændte i 1794 flyttede en del af de kongelige ind på Palæet. Det var også i denne ombæring at Kong Christian d. 7. købte Amalienborg til de kongeliges bolig. Men det er en anden historie. 

Der har under både hhv. Ernst og Heinrich været holdt masser af fester og saloner, så der var ofte liv og glade dage i Palæet. De mest kendte er nok Ernsts hustru, Charlotte Schimmelmanns saloner. Salonaftenerne bestod typisk af en større middag med indlagte selskabslege, efterfulgt af digtoplæsning, musik eller diskussion af filosoffer som Rousseau og Kant for en mindre kreds. Videnskabsmanden H. C. Ørsted fik økonomisk støtte til sine forsøg fra Charlotte Schimmelmann. Digterne Jens Baggesen og Adam Oehlenschläger blev også understøttet af Schimmelmann-parret og var gæster i salonen. På grund af sin gæstfrihed og forståelse for digterkunsten blev Grevinde Charlotte Schimmelmann poetisk døbt ”De danske skjaldes moder” 

A/S Concertpalaiset

Palæet blev i den Schimmelmanske slægt frem til 1884, hvor det blev solgt til A/S Concertpalaiset der lod Palæet ombygge i ganske væsentlig grad og de tilføjede en stor koncertsal, der strakte sig over Palæets oprindeligt have. Det var også ved denne ombygning at de festlige nyrokokopavilloner, som i dag ligger ud mod Bredgade, blev opført. 

Odd Fellow ordenen

I 1900 købte Odd Fellow Ordenen Palæet og det var så hér at vi kom til at hedde det vi hedder i dag. Odd Fellow Ordenen fik indrettet sig med 3 logesale og driver i dag logemøder i huset, som de har gjort i langt over 100 år. 

I 1992 skete der desværre det der ikke må ske. Efter en koncert med John og Åge brændte Palæet ned til grunden. Branden startede i den store koncertsal og hele Palæet stod i flammer. Palæets ’længer’ og facade var det eneste der stod tilbage.
Det tog dog blot 2 år at bygge Palæet op igen. De fleste sale blev ført tilbage til original stand.
Hvis man går en lille tur i Palæet i dag, kan man stadig se levn fra branden.
I Palæets Spejlsal hænger et spejl, der overlevede branden – det samme gjorde en del af stukken i samme sal. De spejlvendte den resterende stuk og lavede en kopi og snart så det ud som i 1755. 

Hvis i er interesseret I at holde en fest herinde, så udfyld kontaktformularen nederst på siden, så finder vi en dag, hvor I kan komme ind og se lokalerne.