Midt i byen, midt i historien – med dig i centrum.
Odd Fellow Palæet stod færdigbygget i 1755 og på trods af en omfattende brand i 1992 står Palæet i dag næsten som det gjorde for 250 år siden. Med sine overdådige sale og værelser har Odd Fellow Palæet huset mange prominente mennesker i årenes løb.
Palæet byder på næsten 1500 kvadratmeter med møde- og festlokaler. Palæet har således plads til både store og små sammenkomster – både til bryllupper, møder, konferencer og fester
Odd Fellow Palæet ligger blot et stenkast fra Kongens Nytorv, og her har vi lang erfaring med at skabe de smukkeste rammer for livets største fest – bryllupsfesten. Uanset om I ønsker, at det skal være et intimt bryllup eller en ekstravagant fejring af kærligheden, så har vi lokalerne og ekspertisen i at sætte det sammen præcis, som I ønsker det.
Palæet blev opført i midten af 1700-tallet og sætter, med sine overdådige sale og spændende historie, scenen for et bryllup, I og jeres gæster vil huske altid.
Køkkenet på Odd Fellow Palæet tager udgangspunkt i god smag og råvarer i sæson. Vi tænker på bæredygtighed, mindre madspild og økologi. I så vid udstrækning som muligt finder vi vores råvarer lokalt og økologisk.
Vi glæder os til at kunne byde jer og jeres gæster velkommen i Odd Fellow Palæets restaurant.
Hvad enten I vil booke en fremvisning eller blot have en uforpligtende samtale om et fremtidigt arrangement, så kontakt os venligst via denne kontaktformular, så vender vi tilbage til jer hurtigst muligt.
Hvis I har spørgsmål er I meget velkomne til at ringe til os på +45 33148424